H. C. Andersen blev født i Odense den 2. april 1805, søn af skomagersvenden Hans Andersen og vaskekonen Anne Marie Andersdatter. Barndommens foretrukne beskæftigelse var fantasilivet, og som 14-årig besluttede han at søge lykken ved Det Kongelige Teater i København.
Samme år udgav han under pseudonym sin første bog - Ungdoms-Forsøg - og en tragedie fra bogen indleverede han til Det Kongelige Teater. Stykket blev dog afvist, men teaterdirektionen blev enig om at hjælpe den unge forfatter til en uddannelse, som han afsluttede i 1829 som cand. phil. og helligede sig digtergerningen.
I forfatterskabets første tid (1828-1835) prøver han kræfter med mange genrer og har en rig fantasi, lystighed og vovemod. Det store gennembrud i 1835 er romanen Improvisatoren samt de første eventyr: Eventyr fortalte for Børn. På samme tid bryder han igennem i udlandet med sine romaner og hyldes i både England og Tyskland.
