Gå til indhold

Flash your trash

Konceptet Flash Your Trash handler i sin enkelthed om at man indsamler henkastet affald og ”flasher” det på sociale medier for at inspirere andre til at tage del i det grønne initiativ og passe på naturen og miljøet.

I marts 2017 blev konceptet Flash Your Trash lanceret af Tuyen Phan, der er Ren By-ambassadør i Odense. Hun blev udnævnt som den første ambassadør, sammen med Daniel Gade, af tidligere By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

Missionen med Flash Your Trash er, ifølge Tuyen, at inspirere andre til også at samle henkastet affald op. Hun mener desuden at der er flere fordele ved konceptet. ”For det første er man med til at passe på naturen. For det andet får man hammer god samvittighed. WIN-WIN!”

 

Flash Your Trash på Instagram og Facebook

Flash Your Trash har både en facebookside og en instagramprofil. På begge de sociale medier bliver der flittigt delt billeder af indsamlet affald, som har til formål at inspirere andre til at følge trop og passe på naturen. Begge sider har omkring 1000 følgere.

Derudover bruges især Facebook til at danne ramme for begivenheder, hvor omdrejningspunktet selvfølgelig er indsamling af henkastet affald. Der er blandt andet afholdt et arrangement i samarbejde med True Gum, hvor konceptet ganske simpelt bestod i at bytte indsamlet plastikaffald til plastikfrit tyggegummi. Derudover arrangeres der jævnligt såkaldte ”Trash Walks” forskellige steder i byen. På den måde er det muligt at hygge sig og være social, samtidig med at man får lidt pluspoint på samvittighedskontoen, når man samler skrald ind.

Skal du være med til at passe på naturen? Flash dit affald og brug #flashyourtrash!

Find out what we are up to: