Grønne tips til din ferie i Odense

Foto: Kasper-Emil Tornfeldt

Her er vores tips til, hvordan du kan gøre en forskel for miljøet mens du besøger Odense.
Selv de små tiltag, kan have et stort aftryk, og vi håber du vil give en hånd med i vores arbejde med at gøre Odense en af de mest bæredygtige destinationer i Danmark.

Letbanen i Odense
Jonas Legarth

Gå, tag cyklen eller offentlig transport

Odense er en storby, hvor der er kort til det meste hvad end I går eller cykler.

I Odense findes over 500 km cykelsti, så der er rig mulighed for at udforske området på cykel. Hvis du ikke selv har en cykel med, er der flere muligheder for at leje cykler i byen.

Skal I på en længere tur, er der rig mulighed for tage offentlig transport når du rejser til eller fra Odense. Fra banegården kan I nemt komme med toget rundt i resten af landet, med regionaltoget til Sydfyn eller tage en bus til af de andre byer Fyn.

Hvis I tager bilen til Odense, er det oplagt at holde på Odense Parkering Syd og tage letbanen ind til centrum.

Hotel Odeon dobbeltvaerelse
Kent Rasmussen

Bo på et af byens grønne hoteller

Skal du overnatte i byen, er der en række hoteller hvor du kan sove med god samvittighed. I Odense har vi en række miljøcertificerede hoteller, hvor miljø og grøn omstilling er i højsædet.

Det er muligt at læse mere om stedernes bæredygtighedsindsats og miljøcertificering på deres hjemmeside.

Fint smørrebrød med pynt
Ukendt

Spis, hvor der er fokus på lokale råvare og økologi

Odense har en alsidig madscene, hvor man uden problemer kan finde noget til enhver smag. En række af byens restaurationer har fokus på lokale råvare, økologi og at minimere madspild.

Lad dig friste af byens mange spisesteder, gå selv på opdagelse eller prøv en eller flere af vores forslag nedenfor. 

Veras Vintage genbrugsmarked i Storms Pakhus
Rebecca Stanckel

Besøg de lokale butikker og markeder

I Odense findes en række hyggelige antik- og genbrugsbutikker, hvor du kan købe second-hand tøj, møbler eller brugsgenstande. Når du køber genbrug, bidrager du til at øge den cirkulære økonomi. 

Besøg også gerne vores lokale madmarked, Storms Pakhus, hvor du foruden at kunne smage på mad fra hele verden, kan deltage i en række arrangementer, som f.eks. Veras Marked med second-hand tøj

Vandpost - modelbillede fra Colourbox
Colourbox

Husk de gode vaner

Vi håber at du vil huske de gode vaner hjemmefra, når du er på ferie i Odense, og derved bidrager til en grøn og ren by. Selv en lille indsats, kan have et stort positivt aftryk.

Sorter gerne dit affald, de steder hvor der er mulighed for det. Sluk for strømmen og spar på vandet. I Odense findes en række vandposter, så husk vandflasken og fyld den op når tørsten melder sig, og du sparer derved både penge og plast.

hca hus med lavendler
Daniel Jensen

Find informationerne digitalt

Spar på papirer, og find brochure og informationer digitalt. Via vores hjemmeside kan du finde inspiration og information i forbindelse med din ferie i Odense.

Du kan også finde os på sociale medier, hvor vi giver inspiration til din ferie.