Gå til indhold
gaatur i paaskestraede

Editor's Choice September 2022

Foto: Andreas Bastiansen

September er den første efterårsmåned, men selvom sommeren nu er slut, er der bestemt stadig masser af aktiviteter rundt omkring i Odense. I september er det endnu ikke koldt, og du kan derfor stadig nyde de mange parker i Odense.

Men hvis du derudover mangler inspiration til hvad man ellers kan foretage sig i denne dejlige by, får du her vores fem tips til ting du, vennerne eller familien kan lave i den første efterårsmåned. Denne måneds tips indeholder både noget for den aktive- og historieinteresserede, den kunstinteresserede, den madglade og den ølinteresserede. Dyk ned i vores editor’s choice her i september.

De 5 udvalgte

Liste
Kort
Storyhunt - skærmbillede fra tur
Foto: Elvinas Rokas
01

StoryHunt - Knud Den Hellige

Med StoryHunt kan du gå rundt i Odenses gader og parker og nyde naturen inden efteråret for alvor sætter ind. Det er en aktivitet du kan lave alene, eller du kan vælge at tage familien eller vennerne med og lave det til en gruppeaktivitet. Download appen og kom i gang!

02

Kunstmuseum Brandts

Den næste på listen er Kunstmuseum Brandts. Her kan du fordybe dig og lade dig inspirere. Det er en aktivitet, som du kan tage til, hvis efterårsvejret skulle sætte ind, eller du en dag bare har lyst til en tur, hvor du kan se og måske lære.

The Pie Project - udvalg af varer
Foto: The Pie Project
03

The Pie Project

The Pie Project er et middelhavs-mikrobageri beliggende i Vintapperstræde, et af Odenses hyggeligste steder. Græsk og italiensk køkken blandes i et unikt tilbud af middelhavstærter, kaffe og nye friskbagte delikatesser hver dag!

Perfekt på alle tidspunkter af dagen til lækker mad og god stemning!

Stige Ø med solnedgang
Foto: Daniel Darcy
04

Stige Ø

Stige Ø er med på listen, da øen rummer mange muligheder for aktiviteter for enhver. Her kan du nemlig nyde den første efterårsmåned i shelters, gå en tur rundt på øen eller måske tage en picnickurv med og nyde sensommeren.

Foto: Johan Joensen
05

Øllets Dag

Selvfølgelig skal der også være et event på listen, og i september er det øllets dag d. 3! Her kan du nyde diverse øl, mens du nyder det sidste af årets varme. Og mens du nu er i gang med øllen, så kan du også tage på en øltur rundt i Odense med StoryHunt.

Find out what we are up to: