Odense Oplevelsespas giver gratis entré til byens museer

Odense Oplevelsespas - Oplev Odense med rabat

Odense har en bred vifte af tilbud til dig, hvad enten du er til kunst & kultur, historie, eventyr, leg, teknik eller dyr.
Torsdag, august 10, 2017

Med oplevelsespasset i hånden har du gratis adgang til en masse af byens museer og får 50% rabat på entré i Odense Zoo og Funky Monkey Park+ gratis bustransport i Odense Kommune.
Kortet gælder i 24 timer og med lidt god planlægning giver det rig mulighed for at besøge adskillige af vores spændende attraktioner. Dagskortet koster DKK 169.
NB bemærk at ikke alle vores attraktioner har åbent hele året.

Sådan fungerer Oplevelsespasset

Oplevelsespasset er et lille hæfte med en side per attraktion / fordel inkluderet i kortet. Den nederste 3. del af siden er en kupon, som afleveres i billetsalget / bussen, du ønsker at benytte.

Det kan du spare med Oplevelsespasset 

Ligegyldigt hvilken tid på året du besøger os er der masser af penge at spare. Spar f.eks. 95 kr. på H.C. Andersens Hus, mellem 75 og 87 kr. i Odense Zoo og 80 / 95 kr. i Børnekulturhuset Fyrtøjet. For en aktuel liste over priser og åbningstider klik på Ugesedlen i højre side. Bemærk også, at en del museer i forvejen er gratis for unge under 18, så det vil ikke altid kunne betale sig at købe Oplevelsespasset til børn - se ugesedlen for aktuelle entrépriser.

Del denne side