Se hvad du kan opleve i efterårsferien i Odense

Det kan du opleve i efterårsferien

Efterår med kølige, knivskarpe morgener og træer med gyldent løv - og masser af oplevelser, aktiviteter og gode tilbud i Odense. Uge 42 er sprængfyldt med gode tilbud og sjove begivenheder for hele familien.

Helt unik er vores Harry Potter Festival i Odense med bl.a. markedsdag, familiekoncert og Hogwarts Ekspres, men efterårsferien byder også på bl.a. Danisa Denmark Open og PHONO Festival

Harry Potter Festival i Odense i efterårsferien

Harry Potter Festival i Odense

I år er det 15 år siden den første Harry Potter Festival blev afholdt i Odense og den er vokset støt og roligt år for år. Oplev bl.a. Diagonal Stræde, Magisk markedsplads og Hogwarts Expressen.

Græskar med røg

Halloween i ZOO

– børnevenlige dyregys og zombieZOO

Sanseudstilling på Brandts - Krystalgrotten

Udforsk grotten med de magiske krystaller, forsøg at krydse den glødende lavasø uden at brænde jer og tag turen gennem universets vægtløse mørke, hvor de mange stjerner lyser.

Dreng klædt ud som kriger

Efterårsferie i Odins Odense

Smag og bag efter opskrifter fra ”det gamle nordiske køkken”, hjælp smeden i hans værksted, prøv fortidens kampkunst med egen krop, arbejd med læder og vær med til at ofre til Guderne for en god vinter.

Også for voksne

Efterårsferien i Odense byder ikke kun på aktiviteter og events for børn og unge. Her er et udvalg til dem over skolealderen.

Shopping i Latinerkvarteret i Brandts Passage

Tips til shopping i Odense

I city finder du alle de mærker du kender, men også et stort udvalg af unika butikker med f.eks. smykker, keramik m.m. Og er vejret ikke helt til en strøgtur, så tag i Rosengårdcentret, der har mere end 150 butikker at vælge imellem
Oplevelsespas - oplev Odense med rabat

Oplevelsespas

Oplev Odense med rabat. Klik for at se hvad du kan spare

Andre aktiviteter i efterårsferien

Efterårsferien er som regel en af de sidste chancer for at nyde udendørsaktiviteter i godt vejr. Prøv f.eks. med en tur på Stige Ø komplet med et besøg i Søpavillonen (ishuset), tag en tur i trætoppene i klatreparken Funky Monkey eller prøv nogen af de mange ferieaktiviteter i Den Fynske Landsby.

Det er også sidste chance for at sejle en tur med Odense Åfart i år og det varer ikke længe før ishuset i Fruens Bøge pakker sammen for sæsonen.

Er du interesseret i at holde efterårsferie i resten af Danmark kan du besøge www.visitdenmark.dk